Malenes sidste vilje

Malene døde den 17. august 2009

Malene tilrettelagde selv hvad der skulle ske før og efter hun døde 

Følgende indlæg har Malene indtalt på en diktafon, og jeg har skrevet det ind på hjemmesiden efter hendes egne ord.

Den 2. august
Da vi i dag kom ind til Malene på Rigshospitalet, var det både en meget trist dag, men også en meget god dag. Det er en god dag fordi Malene har en meget god dag hvor hun snakker hele tiden, og vi får en rigtig god snak med hende.
Den lidt barske side er, at Malene ville tale med os om hvordan det hele skal foregå når hun engang ville falde væk herfra. Malene ville gerne há at jeg skal skrive alt hvad hun siger ind på hendes hjemmeside. Og dette lovede jeg ville ske.

Malenes egne ord.
Når jeg dør skal jeg have en rigtig pæn kjole på, og jeg ville ha´nogle højhælede sko på, for så ville jeg føle mig rigtig smuk og dejlig.
Ved bisættelsen (for jeg skal jo brændes) skal det foregå i Nr. Jernløse kirke. Og kisten skal samt kirken skal pynte´s med lilla blomster, og vi skal synge følgende.
1. Den første samle bad jeg min mor om at vælge, så hun valgte – Nærmere Gud til dig
2. Blomster som en rosengård.
3. Altid frejdig når du går.
Min urne skal ned i det gravsted som min mor og far har fået reserveret på Nr. Jernløse kirkegård, da det ligger lige bag ved min mormor og morfar
og da det er et dobbelt gravsted, har min mor og far lovet,
at de skal ned samme sted.
På min gravsten skal der være et kors ude i den ene side,
og på selve korset skal der være en engle. Og denne engle skal min bror Morten lave en skitse til, så stenhuggeren ved hvordan den skal se ud.

Den 4. august
Dagen i dag har været ret underligt. Jeg har simpelthen været så træt, at jeg ikke kunne holde mig vågen til noget som helst, min morgenmad stod en time fra jeg fik den og til jeg fik spist en lille smule.

Den 6. august
Puha… I dag har jeg været nede til MR Scanning. I alt tog det ca. tó timer, hvilken er langt tid når man jo stadig har tyndskid. Derefter skulle jeg ha lagt et kateter op i endetarmen hvor igennem jeg skulle ha fyldt tarmen med noget kontras væske. Det var godt nok fælt! Men så fik jeg besøg af min mor og far til aften.
Efter de var kørt hjem og jeg var ved at gøre klar til natten fik jeg ondt for neden, at jeg græd af smerte, jeg fik straks noget smertestillende samt noget morfin i mit drop, det var en rigtig øv-dag…

Den 11. august
Margit og jeg ville kalde denne dag for en rigtig øv-dag…
Lægerne har sagt til Malene at de skulle holde konference om hvordan Malene havde det. Overlæge Niels Jakobsen kom og sagde, at de gerne ville holde et møde med Malene og hendes mor og far omkring kl. 13.30
Svarene som de ville komme med kender vi jo dels i forvej. Malene ringede og græd som besat da hun ringede og sagde til Margit, at nu havde hun jo nok ikke så langt tid tilbage.

Lige inden vi kørte hjemmefra ringede Malene, at mødet var udsat til næste dag kl. 14.30 Dette var Malene meget ked af, fordi hun jo er meget usikker på hvilken svar de ville komme med. I løbet af dagen kørte vi ind til Malene, hun sad og spiste da vi kom, men det var ikke meget mad hun kunne få ned, det var en enkelt spiseske katoffelsalat samt en enkel frikadelle. Malene fik i løbet af aftenen en del ketogan i sit drop, så hun blev hurtig træt.

Dagen som vi mente vi havde forberedt os på.

Men alligevel går der et gys igennem én når Malenes overlæge Niels Jakobsen kommer ind på stuen for at fortælle, at nu kan de desværre ikke hjælpe Malene mere.

Vi (Malenes mor og far) ankom hos Malene på Rigshospitalet kl. ca. 14.15 Malene sad og spiste sin middagsmad. Vi fik talt om løst og fast, og ind imellem rundede vi lige spørgsmålet om hvilken svar mon Niels Jakobsen ville komme med.
Kl. 15.15 kom sygeplejesken samt Niels Jakobsen ind på stuen, Malene var lige gået på toilettet, så vi fik hilst pænt på Niels Jakobsen. Da Malene kom ind og hun fik lagt sig i sengen, satte Niels Jakobsen sig på sengekanten og fortalte, at han sammen nogle andre læger lige havde haft konference vedr. Malenes helbred. Efter en meget lang pause, tog Niels Jakobsen Malene i hånden, hvorefter han fortalte at de var blevet enige om, at de desværre ikke kunne opererer den kræft væk som hun havde i underlivet lige omkring tarmen, så det eneste de kunne gøre var, at holde hende smertefri. Malene begyndte at græde, og Niels Jakobsen krammede Malene samt kyssede hende på panden. Margit holdt godt fast i Malenes hånd. Dette var jo hvad vi godt vidste, at det var den besked vi ville få at vide, men vi klamrede os jo til det sidste for , at håbe på at han ville komme med en anden besked.
Niels Jakobsen skulle lige videre men lovede at komme tilbage kl. ca. 16.30 men sygeplejersken blev inde hos os, og fortalte os lidt om hvordan de kunne hjælpe os videre frem i tiden. Malene, Margit og jeg besluttede os ret hurtigt, at Malene skulle hjem hos os at være i den tid hun nu havde tilbage, og den beslutning bakkede sygeplejersken os helt op med, for alternativet ville være hospi.
Niels Jakobsen kom tilbage og vi fik at vide, at Malene på tirsdag skal ha opereret en ny hornhinde ind i venstre øje, og samtidig ville de ligge et top kateder (Urinpose) for det måtte ikke være noget urin i hendes blære.
Lægen samt sygeplejersken ville begynde allerede  dagen efter, at arbejde på at få et møde med Malenes egen læge samt hjemmesygeplejeske her sidst på ugen hvor vi så alle ville være tilstede for at få det sidste på plads. Malene fik en beroligende pille så hun kunne slappe af, og vi gik ned i cafeteriet for at få noget at spise imens hun sov. Omkring kl. 19.00 kom Morten (Malenes lillebror) ind til hende og vi fik alle talt om forskellige ting. Da Malene gerne ville sove kørte vi hjem kl. ca. 21.00

Den 13. august
Nu er der gået et døgn siden vi fik den forbandede besked om, at de ikke kunne gøre mere for Malene. Vi har brugt dagen på at få styr på de forskellige ting så alt var klar til når hun kommer hjem. Vi er også blevet ringet om inde fra Rigshospitalet, og de forklarede os om de muligheder vi havde for at få hjælp både til Malene samt til os selv. Jeg spurgte lægen direkte om hvor langt tid Malene har tilbage, og fik svaret ikke ret langt tid…
Malene sagde at når hun kom hjem ville hun være glad for hvis familie, venner og bekendte ville komme forbi og besøge hende.
Det første Malene gjorde i går efter hun fik beskeden var at give mig hendes mobiltelefon, hun fortalte mig samtidig hvem jeg skulle ringe til for at fortælle den kedelige besked og det var nok noget af det sværeste jeg til dato har prøvet, men jeg fik klaret det med stor hjælp fra Margit, for når jeg begyndte at græde overtog hun, og når hun ikke kunne mere fik jeg telefonen tilbage. Men som sagt så var vi startet på en ny dag, og jeg ved at Malenes gode veninde Signe har været inde og besøge hende, og hendes igennem flere år rigtige gode ven Nick som altid har været der for hende har også været inde og besøge hende. Omkring spisetid kørte vi hjemmefra så vi kunne være hos Malene hele aftenen. I løbet af aftenen kom Käte og Tommy ind til hende, og med det samme hun hørte det var Tommys stemme, spurgte hun ham om ikke han havde nogle lakridser med til hende, og selvfølgelig havde han det. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen med hende. Kl. ca. 21.00 kørte Käte og Tommy hjem, og med det samme havde Malene lige noget hun skulle fortælle mig. Hun havde tænkt meget over hvem der skulle bære hendes kiste ud af kirken, og hun havde truffet sin beslutning. Hun ville meget gerne have at jeg skrev det ind her på siden når vi kom hjem. Malene tænker jo på alt, så hun har valgt Nick, Signe, Mette, Morten og mor og far så nu er dette også på plads.

Den 14 august
De ringede inde fra Rigshospitalet afd. 4043 at nu havde de talt med hjemmeplejen, og de ville kontakte os for at aftale hvad vi skulle bruge her hjemme til at pleje Malene med.
Hun fortalte os også at hun havde talt med Malene om, at de kunne tilbyde hende at komme hjem til os fra Lørdag til Søndag, men dette har Malene ikke helt taget stilling til endnu. De fortalte også at Malene krævede mere og mere smertestilne medicin, og hun sagde at i går var Malene oppe på 7 ketoganer samt de havde forhøjet hendes depot piller til 30 mg. Da vi hen under aftenen kom ind til Malene kan vi næsten ikke forstå hvad hun siger, hun snøvler rigtigt meget, men lige pludselig kan vi forstå hende igen, dette var jo dejligt. Malene fortalte at hun har haft besøg af Signe og hendes gode ven Nick, og de havde fået en rigtig god snak, og Malene havde fortalt dem at hun havde fået lov til at komme hjem til os fra lørdag kl. 12.00 og til søndag kl. 12.00. Lige før vi skulle til at køre hjem, fik Malene rigtig ondt i endetarmen (der hvor kræften sidder) så hun måtte ringe efter sygeplejersken så hun kunne komme og give hende noget morfin. Umildbart efter faldt Malene til ro igen, og hun fortalte at hun kunne mærke at den kræftknude hun har i tarmen voksede rimeligt hurtigt. Vi kunne tydeligt se på Malene at hun bliver dårligere og dårligere dag for dag og hendes asietyde viser os desværre at det går ret hurtigt ned af bakke. Da vi skal til at køre hjem, giver Malene os et stort kram og siger jeg elsker jer rigtigt meget. Når man får dette af vide af sin dødende datter, så kan man være nok så hår, men føelserne overtager fuldstændig.
Dette var igen en af de rigtige hård dage, men nu ville vi koncentrerer os om, at Malene får en rigtigt god lørdag hjemme hos os i morgen.

Den 15. august
Malene kom hjem til os kl. 15.00 Malene havde bestilt hakkebøf til aften, og hun havde bestemt at hendes kusine Erica og hendes morbror og tante (Reno og Else) skulle komme og spise sammen med os.

Den 16. august
Natten har været lidt hår, for Malene skulle op hver anden time for at få tømt blæren da hun ikke måtte have noget urin i hendes blære. Malen har siden i går fået 6 ketogan samt 3 ketogan som stikpiller.
Her til morgen kommer farmor og Børge for at drikke morgenkaffe samme med os, dette glæder Malene sig rigtigt meget til, så kl. 08.00 hjælper Margit – Malene med at gå i bad.
Kl. er nu 10.45. Malene er begyndt at tale i vildelse, og hun skal virkelig arbejde for at trække vejret. Både Margit og jeg sidder og kigger på hende og gisper selv efter vejret. Nogle gange syntes vi, at hun holder en kæmpe pause imellem hver gang hun trækker vejret. Nu kan vi virkeligt se hvor hurtig ned af bakke det går. Men vi er forberedte… Nej gu er vi ej forberedte, det tror jeg aldrig vi bliver, men vi ved hvad der er bedst for Malene og mon ikke snart “han” er klar til at modtage hende, for dettet fortjener hun ikke.
Der er kun 2 personer hun mangler at få talt med, og det er hendes lillebror Morten samt hendes søster Heidi. Morten er på vej hjem fra Lolland og når han kommer hjem skal han lige komme forbi for der er lige noget Malene skal snakke med ham om. Da han kom sagde Malene at han godt kunne finde papir og blyant frem, får inden hun tager af sted til Rigshospitalet skulle han lige tegne den engle som skal på hendes gravsten. Da Malene satte sig op i hendes seng for at vise Morten hvordan det skal se ud græd de sammen.
Men Morten fik tegnet englen lige som Malene ville have den skulle se ud. Heidi kunne desværre ikke komme før næste weekend, men vi ved også at Heidi er klar til at tage af sted hvis vi siger at nu skal hun komme hjem.
Klokken er nu blevet 20.40 og Malene er lige blevet hentet af Falck. Da de havde taget hende ind i ambulancen kaldte hun på os for vi skulle lige have et knus før hun tog af sted. Det har været et hårdt men dejligt døgn som vi helt sikkert ikke ville ha undværet.

Jeg syntes lige jeg ville fremhæve hendes gode ven Nick. For da jeg kontaktede ham og sagde at nu var hun hjemme på weekend sagde han, at selv om han var i jylland ville han med det samme komme og besøge hende. Det tog heller ikke mange timer før han var der, og de fik lov til at være lidt alene så de kunne få sig en god snak.

Den 17. august.
Klokken er nu 22.50 – min hjerne er helt tom, men alle som har fulgt med via denne side eller på den facebook side som Helle Hansen har oprettet fortjener at få dette at vide.

Den 17. august om morgenen ringede Margit til Malene for at høre hvordan hun havde det, Malene sagde at hun havde fået det rigtigt dårligt, og hun havde ingen kræfter så det var en sygeplejeske som måtte holde hendes telefon imens de talte sammen. Margit og Malene aftalte at vi ville komme derind i løbet af eftermiddagen.

Kl. 13.00 ringede der en sygeplejeske fra Rigshospitalet. Malene havde selv bedt hende om at ringe til os, for nu ville hun gerne have at vi og hendes familie kom derind for hun havde meget besvær med at trække vejret. Vi blev frygtelig forvirret, og i mens vi kørte ind mod Rigshospitalet ringede vi til hendes søster Heidi i Odense og fortalte hende at nu måtte hun gerne komme ind til Rigshospitalet. Vi fik også ringet til hendes lillebror Morten og ham og Mette ville komme med det samme. Vi fik også ringet til hendes gode ven Nick, og han ville også komme med det samme. Nu kunne vi så koncentrerer os om at køre derind, for nu havde vi fået ringet til dem som Malene havde sagt vi skulle ringe til.
Da vi kom derind lå Malene i den skønneste søvn, man kunne tænke sig. Hun fik lidt ilt, og ikke andet. Malene lå og så rigtig flot ud, og man kunne fornemme på hende at hun havde styr på det hele. Jeg viskede til Malene, at vi lige manglede Nick og Heidi. Nick kom lidt efter sammen med Julie (Nicks datter og Malenes øjesten) Nu manglede vi kun Heidi. Jeg ringede til hende, og hun var lige ankommet til hovedbanegården og var ved at hoppe ind i en taxa.
Kl. 15.20 vippede Malene lidt med sine øjne, samt læberne rystede lidt og så forlod hun os. Heidi manglede lige 5 minutter i at komme frem, men da hun kom op på stuen fik hun fortalt Malene hvor meget hun elskede hende, og vi andre fik også taget en pæn afsked med hende.
Dette var det bedste der kunne ske for Malene i den tilstand og med den sygdom som hun kæmpede med i mange år
Malene vidste godt, at der ville være mange der ville græde, men som hun sagde mange gange her på det sidste, græd sammen med mig, for så ved jeg at i elsker mig