Dagen hvor Malene fik sin nye marv

Den 19. marts 2001
I dag er det den store dag hvor Malene skal have sin nye marv.
Da vi kom ind til Malene fortalte hun, at sygeplejersken lige havde været inde for at fortælle at de regner med at det hele skal forgå kl. 16.00

Vi blev enig om at jeg (Malenes far) skal gå en tur over i blodbanken for at se til Dae-Sung. Han ligger allerede og er tilkoblet til den maskine som
skal sorterer de celler fra som Malene skal bruge for at blive rask. Dae-Sung havde det meget godt, men var meget træt. han spurgte om Malene havde det godt, og var klar til at modtage de celler som skal gøre hende rask.

Først på eftermiddagen fik Malene det rigtigt dårligt, hun fik udslæt over det hele, og hendes stemme forsvandt helt.
Efter Dae-Sung var færdig nede i blodbanken, blev han kørt op på en stue lige ved siden af Malenes stue. Han var godt nok blevet syg at se på, han var helt hvid i hovedet, men sagde selv at havde det godt.
Kl. 14.45 kom sygeplejersken ind og spurgte om jeg (Malenes far) ville med over i blodbanken og hente de celler som Malene skal have. Jeg gik med der ned, og fik lov til at bære den køletaske hvor cellerne lå i.  Da vi kom op til stuen satte de posen med cellerne op i maskinen. Cellerne ligner bare noget tykt gulligt væske. Da Malene havde fået alle cellerne, kom der en sygeplejerske ind med et flag, og ønskede tillykke med hendes nye fødselsdag, for som de sagde så begyndte der et helt nyt liv for hende.
Malene ville gerne have at Margit (hendes mor) kom ind til hende, så Margit tag maske og kittel på så hun kunne komme ind og holde hende i hånden. Malene spurgte, mor tror du det kommer til at gå godt. Margit sagde “det skal gå godt”. Vi blev hos Malene hele natten, for hvis hendes krop ville frastøde den nye marv, ville Malenes liv være i fare.

Læs mere om de efterfølgende dage.